Lejer er pligtig ved lejemålets ophør at aflevere lejligheden i samme stand, som ved overtagelsen.
Er lejligheden ved indflytning nyistandsat, skal den ved fraflytning afleveres i farven hvid (maling på alle flader, tapetsering, hvidtning af lofter, maling/lakering af alt træværk i lejligheden herunder vinduer indvendigt samt radiatorer/rør m.v.).
Afhøvlede gulve i lejligheden : Skal være rengjorte og behandlede. Såfremt de er ødelagte, (ridsede, behandlingen ødelagt o.s.v.) skal de ved fraflytning istandsættes for lejers regning.
Tæppebelagte gulve : Tæpperne skal afleveres som ved overtagelsen, ubeskadigede. Er en rensning ikke tilstrækkelig, er lejer pligtig at bekoste tæpperne udskiftet.
Istandsættelsen skal være gennemført og afsluttet inden lejemålet ophører, hvorfor det er aftalt, at lejer fraflytter lejemålet senest 14 dage - dog min. 10 arbejdsdage - før opsigelsesperiodens udløb, således at lejer betaler leje i istandsættelsesperioden. I tilfælde af at lejemålet ophører på anden vis, er lejer ligeledes pligtig at betale leje og forbrug i perioden.
Istandsættelsesarbejderne skal udføres af faguddannede håndværkere ved udlejers foranstaltning men for lejers regning. Eget og ufaglært arbejde vil ikke blive accepteret.
Flyttesyn : Lejer skal aftale flyttesyn med udlejer senest 1 måned før fraflytning. Flyttesynet finder sted, når lejemålet er fuldstændigt tømt og hovedrengjort med nypudsede vinduer ind- og udvendigt, herunder udskiftning af emhættefilter samt vask af trappe/r efter fraflytning. (uagtet der betales for trappevask)
HUSK! Samtlige nøgler til lejemålet skal afleveres ved fraflytningssynet.
Ved syn opleves desværre ofte følgende mangler omkring lejers rengøring:
•Eftertørring af skabslåger efter rengøring. Rengøring af emhætte indvendig.
•Emhættefilter er ikke udskiftet/rengjort.
•Rengøring af rør, radiator, vindueskarme og stikkontakter.
•Rengøring og pudsning af vinduer ind- og udvendigt.
•Rengøring af trapper efter flytning.
•Ovn er ikke renset og rengjort, herunder bageplader og riste.
•Komfurets udvendige sider er ikke rengjorte.
•Køle/frys : Skuffer, hylder, rister og gummilister er ikke intakte/rengjorte.
•Blandingsbatterier, brusehoved, fliser på væg og gulv især i badeværelse og især ved afløbsforhold er ikke afkalkede/rengjorte.
•Loftsrosetter til el-udtag er ikke monteret efter nedtagning af lamper.
•Badeværelsesforhæng (hvis der er et sådant) er ikke blevet vasket/skiftet.
•Pærer i ovn, køleskab, emhætte og faste lampe virker ikke. - Husk at skifte pærer.
Aflæsning af målere:
Det er lejers pligt at sørge for at indberette aflæsning af el- og evt. gas til Aalborg Kommune. Skæringen er for lejers vedkommende lejemålets ophørsdato - IKKE FRAFLYTNINGSDATOEN !
F.eks. holdes synet den 15. november og ophørsdatoen er den 1. december :
Kommunen skal således have oplyst datoen den 1. december, som skæringsdato.
Udlejer søger for aflæsning af varmemålere og i tilfælde af vandregnskab også vandmålerne.
Stofa i lejemålet:
Udlejer giver Stofa besked om fraflytningen.